"Gensyn med Jerusalem" fra 1995 er en skildring af et af verdens knudepunkter, Jerusalem i Israel. Byen er en smeltedigel af forskellige trossamfund og har gennem historien været sted for kontinuerlige konflikter, som har krævet mange menneskeliv. Jørgen Harboe boede selv i Jerusalem i perioden 1967-1968 kort efter seksdageskrigen mellem Israel på den ene side og Egypten, Syrien, Jordan og Irak på den anden side. Bogen er blevet til efter forfatterens genbesøg i byen i 1994, hvor han fortæller om de store forandringer, der er sket på de små tredive år, der er gået, siden han boede i landet.
Jørgen Harboe (f. 1943) er dansk journalist og forfatter. Han blev udlært som journalist ved Kristeligt Dagblad, hvor han især beskæftigede sig med mellemøstlige forhold. Efter sin elevtid fik han arbejde ved ulandsforeningen Svalerne og Sydasien, som bragte ham til Bangladesh i 1976. Siden har Harboe boet og befundet sig ved verdens brændpunkter i folkeoplysningens tjeneste, hvor han har formidlet emner som global fattigdom, krig og kriser. Han var blandt andet udsendt som menneskeretsovervåger i Rwanda efter folkedrabet i 1994 og våbenhvileobservator i Sri Lanka.
Skildrer stemningen i Jerusalem, hvor mange trossamfund lever i en evig blodig konflikt, som forfatteren oplevede den gennem et halvt år i 1994 og under tidligere ophold i byen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I 1966 besøgte forf. Jerusalem for første gang, som deltager i en international studenterkongres. I perioden 1967/68 boede han der i mange måneder, senere flere genbesøg og så først igen i1994. Besøgene strækker sig således over en lang periode med store politiske og samfundsmæssige ændringer - men også i forfatterens personlige liv er der naturligvis sket meget. J.H. har skrevet enrække bøger, der primært beskæftiger sig med ulandsforhold, politik og bistandsarbejde. Den foreliggende bog er en personlig beretning om gensynet med byen, men også gensynet med egen ungdom, idethan opsøger og genfinder mange af de lokaliteter og mennesker, som tidligere var betydningsfulde for ham. J.H. oplever Jerusalem som voldsomt forandret, f.ex. er den vokset fra ca. 266.000 indb. i1967 til ca. 550.000 i 1994, bl.a. p.g.a. stor russisk indvandring. Hans erklærede mål er at skrive om samfund i byen, og bogen giver da også et godt og levende indtryk af et mylder afgrupperinger, af politisk,religiøs, økonomisk, historisk, sproglig etc. etc. art. J.H. møder sine medmennesker med åbent sind og vilje til at lytte og lære. Bogen giver således udmærketbaggrundsviden om en by, hvor tro og nationalitet går i et, hvor politiseringen er voldsom på alle livets områder, og hvor kampen for at klare sig er barsk